Kø på Himalaya

Virginia

 

Hvert strøg er penslet ud

Virginia, jeg er gået i stå

Det ser så hjælpeløst ud

For solen er gul og himlen blå

 

Motiver toner frem

En silhuet får lov at stå

Et kort sekund i grå

 

Virginia

Virginia Woolf

Lær mig at tegne – uden at beregne

Virginia

Det lukker sig om sig selv

Alligevel, alligevel, alligevel

 

Vender min vrange ud

Og ser hvor lidt der er tilbage

Det ser så hjælpeløst ud

For hjertet er løst og pulsen svag

 

Cykler på frihedshjul

Og lægger bag mig al logik

Så værket bliver uvirkeligt

 

Virginia

Virginia Woolf

Lær mig at tegne – uden at beregne

Virginia

Det lukker sig om sig selv

Alligevel, alligevel, alligevel

 

Et mesterværk eller bare hærværk

Iscenesat og gudsforladt

De lykkeliges legeplads

 

Hvor går du, hvor går du, hvor går du henad

Når noget godt er hændt

Når noget positivt er tændt

Før mig der, før mig der, før mig derhenad

For jeg er spundet ind

i melankolske storbysind

 

Når det strømmer gennem blodet

Og drømme strømmer hovedet fuld

Har du ingen særlig god historie

Hvem kan lide en alt for pudset glorie?

 

Hvor er de lykkeliges legeplads

Hvor går de glade hen?

Det er vigtigt med et sted at være

Når København har nok i sig selv

Når København har nok i sig selv

 

Flyv mig der, flyv mig der, flyv mig derhenad

Hvor jeg kan svæve løs

Som en forelsket lille tøs

Kør mig der, kør mig der, kør mig derhenad

Det bruser indeni

Og jeg har brug for at slippe det fri

 

Læser spalte op og ned

Om død og krig og elendighed

Og mine venner er kørt af sporet

Med hjælp fra hele indiekammerkoret

 

Hvor er de lykkeliges legeplads…

 

Vandrer over langebro

Slået ud af en domino

Takten lagt af tiden der går

Af over en millions hjerter der slår

 

Hvor er de lykkeliges legeplads…

 

Når København har nok

Når min havn har nok

i sig selv

MELLEM TO STOLE

 

Mon man kan

Mon man kan overleve

Når man er delt i to

Hvor mon sidder hjertet

Og kan man overhovedet gå?

 

Endelig

Endelig helt alene

På en stille motorvej

Kører efter natten

I mørke er alle katte grå

 

Mellem to tomme stole

Det er der jeg altid står

Mens tiden bare går

Når der intet svar er at få

Er det klart at det svært

svært at tro på andet

 

Mon man kan

Mon man kan overleve

Kan du høre hjertet slå?

Findes der en chance

For at vinde mod sig selv?

 

Mellem to tomme stole

Det er der jeg altid står

Mens tiden bare går

Når der intet svar er at få

Er det klart at det svært

Svært at tro på andet

 

Mellem to tomme stole

Det er der jeg altid står

Mens tiden går og går

Når der intet svar er at få

Er det klart at det svært

Svært at tro på andet

FARET VILD

 

A b c d e f g

der er noget jeg skal se

Bali, Machu Picchu, Amazon

H i j k, hvad skal jeg finde på

hvad mon venter på næste station?

Når jeg kommer hjem vil jeg helst ud igen

Hvortil nu?

 

Er så lykkelig

Men lykken er kort

Det er kun folk der er faret vild

der rejser bort

Drejer rundt og rundt

kommer omkring

Det er kun folk der er faret vild

der går i ring

 

L m n o p q r

det er der hvor jeg er

Tæt på risterrasser i Banaue

Når jeg er fri fra mit eventyranni

og den sidste taverne forladt

Håber jeg at finde hjem i nat

 

Er så lykkelig

Men lykken er kort

Det er kun folk der er faret vild

der rejser bort

Drejer rundt og rundt

kommer omkring

Det er kun folk der er faret vild

der går i ring

 

Først når Tuvalu er skyllet ud

Vågner jeg til bådens gyngen og ser

Jeg hele tiden har siddet lige her

 

Sejler rundt og rundt

Kommer omkring

Det er kun folk der er faret vild

der går i ring

Er så lykkelig

men lykken er kort

Det er kun folk der er faret vild

der rejser bort

MYSTERIERNE

 

Hvordan ved man

det er det man husker

der er det vigtigste

og ikke det man har glemt?

Hvem siger det er vejen frem

når et skridt er lig med to tilbage

Og ingen af dem fører hjem?

 

Se nu lægger Holger

sine striber for at være sig selv

Og ikke en karikatur

Vil han finde ud af

det var rart at blive peget på?

Være en fugl i sit fuglebur

 

Jeg ved jeg spørger

men jeg vil ikke have svar

Mysterierne er det eneste vi har

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget

og dette liv er mig en gåde

 

Hvordan ved man

det er det man lærte

der er det vigtigste

Og ikke det man ikke forstod?

Hvad hvis det gør alting nemmere

at sjusse sig igennem livet

I stedet for at regne det hele ud?

 

Jeg ved jeg spørger

men jeg vil ikke have svar

Mysterierne er det eneste vi har

Intet er så skidt at det ikke er godt for noget

og dette liv er mig en gåde

ØREDØVENDE MASKINERI

 

Lidt i fem

Byen ånder ud

takker af

stryger sine flag

Mens vi hanker op i poser og hinanden

og så står vi her

Uden at have brug for mere

 

Vi er to

to der endelig holder fri

Midt i byens øredøvende maskineri

 

Hvide lys

i en hverdagsnat

Folk der ler

I sidste kvarter

Og vi spreder os i tusindvis af gader

Mens en morgen gryr

Draget af et smukt postyr

 

Vi er to

to der endelig holder fri

Inde i et øredøvende maskineri

Det er her vi bliver fri

Midt i byens autogenererede poesi

FRIHEDSGUDINDE

 

Op igen

Skridt efter skridt

Ser ud over oceaner af alt

Rækker hånden op mod alt det jeg kan få

 

Jeg er en frihedsgudinde

Jeg er en frihedsgudinde

Står på min piedestal og venter

For alt jeg ser kan jeg pludselig nå

 

Titusindvis

Døre på klem

Alt er åbent

Ingen nøgle vendt

Rækker hånden op mod alt det jeg kan få

 

Jeg er en frihedsgudinde

Jeg er en frihedsgudinde

Står på min piedestal og venter

 

Jeg er en fritidsgudinde

Jeg er en frihedens fjende

Jeg er en frihedsgudinde

SIDE OM SIDE

 

Selvom jeg ved det en dag står klart

Som når en lyd i det fjerne

Smelter om til noget der kan ses

 

Er der et mellemrum for to

Hvor tiden står stille

Inden alfabetet bliver til ord

 

Vi sidder side om side

Og det er uden særlige forbehold

For du er varm og jeg er hundekold

 

River en veltænkt plan itu

Som drivtømmer i et hjernespind

Alt der peger frem eller tilbage

 

For du har skudt mit atlas ned

Uret viser sort på hvidt i nat

 

Vi sidder side om side

Og det er uden særlige forbehold

For du er varm og jeg er hundekold

Jeg er hundekold men du er varm

 

Finder vi et sted uden for al tid

Det er din fremmedhed der støber lykken solid

 

Vi sidder side om side

Og det er uden særlige forbehold

For du er varm og jeg er hundekold

Jeg er hundekold men du er varm

BAGLÆNS

 

Uden tøven

Ånder freden idyl

Med musik fra gammel tid

Af vinyl

Ganske stille

Ser vi mod himlen

Og kaster os helt uden at ville det

ind i vrimlen

 

Hvor er du på vej hen

I din vanvidsemancipation?

Og hvor ved du fra

Det er vejen frem

Og ikke selvdestruktion?

Uden retning

Går du baglæns

 

Nynner med på andet vers af en sang

Kigger dig i spejlet for syttende gang

Helt ind i sjælen

Er du bundet

Mon også du kan se de andre

Hvad har du vundet?

 

Hvor er du på vej hen

I din vanvidsemancipation?

Og hvor ved du fra

Det er vejen frem

Og ikke selvdestruktion?

Uden retning

Går du baglæns

KØ PÅ HIMALAYA

 

Der er en rastløs banken i mit hoved

Som en fugl på træk der mangler noget

Men nu er der kø på Himalaya

 

I et halvtomt glas hos dig

Kan jeg se panikken spejle sig

Men udenom er alting som det plejer

Er der noget sted tilbage at blive væk?

 

Som et lys

Sat i en vestenvind

Venter på du bærer mig ind

Og siger jeg skal finde fred med det hele

Med løgnene og utilstrækkeligheden

 

En jæger på jagt efter et dyrekøbt svar

Min indre Sisyfos står med stenen klar

Eventyret starter hvor det ender

Er der noget sted tilbage at stoppe op?

 

Som et lys

Sat i en vestenvind

Venter på du bærer mig ind

Og siger jeg skal finde fred med det hele

Med løgnene og utilstrækkeligheden

 

Ingen kan tåle at blive elsket synder og sammen

Man får mén af at sidde så tæt på flammen

nu står vi her i køen sammenpakket

Er der noget sted tilbage at blive brændt?

 

Som et lys

Sat i en vestenvind

Venter på du bærer mig ind

Og siger jeg skal finde fred med det hele

Med løgnene og utilstrækkeligheden